LFA forlænger med stærk forsvarer

Ledelsen i fodboldklubben Lolland-Falster Alliancen er så begejstret for Brian "Trix" Nielsen, at hans kontrakt er blevet forlænget. Klubben har nu papir på den tidligere AB-spiller til sommeren 2010.

Den stærke forsvarsspiller Brian "Trix" Nielsen, der kom til LFA fra AB, har netop skrevet under på en forlængelse, således at kontrakten nu løber til sommeren 2010.

"Trix", der fyldte 22 år den 7. september, har spillet 16 kampe i LFA-trøjen. Det har været et stort ønske fra den nye cheftræner Jens Olsen at få forlænget kontrakten med den stærke forsvarer. Både spilleren og klubben er tilfredse med, at de overståede forhandlinger er endt med en kontraktforlængelse. 

- Vi har gennem lang tid kunnet konstatere, at "Trix" er en spiller, som går til den både i kamp og træning, og han har sat sig eftertrykkeligt på pladsen i højre forsvarsside med god teknik og kampvilje, og så har han en fantastisk indstilling til tingene, siger sportschef John Hansen.

- Jeg har fundet mig rigtig godt tilpas i LFA, hvor jeg er blevet godt modtaget af både spillere og ledelse, og jeg vil meget gerne fortsætte i LFA, så jeg er rigtig glad for, at jeg har forlænget aftalen, siger Brian "Trix" Nielsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App