LFA-anke styrkes af fortilfælde

Køge og SønderjyskE har tidligere fået udsat kampe på grund af sygdom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sagen om sygdom i Lolland-Falster Alliancens trup fortsætter. Et par dage før en kamp mod Frem i starten af sæsonen, fik ti spillere et maveonde. Derfor kunne LFA ikke stille hold. I første omgang blev kampen udsat, men Frem ankede og fik ret af DBU, så Alliancen blev taberdømt.

I går sendte Lolland-Falster Alliancen så deres anke af den beslutning til DBU. De har uddybet en række punkter, og derudover har de fundet et fortilfælde, som styrker deres sag. Det skriver Folketidende.

I 2002 var Køge og Sønderjyske (dengang HFK Sønderjylland) på en træningslejr i Cadiz i Spanien, kort før turneringen startede. Begge klubber blev ramt af sygdom. HFK fik aflyst en kamp da de havde fem spillere syge, og Køge fik aflyst to kampe, da de havde otte spillere syge. Derfor mener LFA at de har en stærk sag.

- Det var endda færre spillere end i væres tilfælde, og det var otte dage før sæsonstarten, så de havde altså tid til at få stykket et hold sammen, siger LFAs formand, Poul-Henrik Pedersen til Folketidende.


Nyhedsoverblik