Amy kommer tilbage til plejeforældre

Glæde hos Amys plejeforældre efter børneudvalgets beslutning om, at hun igen kan flytte hjem til sin plejefamilie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Afgørelse skaber glæde

Den 12-årige etopiske pige, Amy Steen, skal tilbage til sin plejeforældre i Myrup syd for Næstved og det var et tydeligt lettet par, som i dag kunne forlade Næstved Kommune med en ny kontrakt i hånden.

- Det gik rigtig godt med mødet på kommunen. Vi er meget glade for at få Amy hjem igen, siger plejemor Hanne Keller til TV2 ØST

Da TV2 ØST snakkede med plejeforældrene umiddelbart efter mødet med kommunen, havde de endnu ikke snakket med Amy, men de gik ud fra, at hun ville blive rigtig, rigtig glad for nyheden.

Ny afgørelse i sagen

Reaktionen kommer efter, at der i dag blev truffet en ny afgørelse i sagen om 12-årige Amy Steen. Tilbage i marts blev hun tvangsfjernet på voldsom vis fra plejeforældrene i Myrup syd for Næstved. Nu har kommunen omgjort deres beslutning.

 

Kommune beklager langsom behandling

- Amy har været hovedperson i en sag, som desværre har strakt sig over en for lang periode. Hun har været udsat for en dramatisk flytning, og det har været svært at finde det rette tilbud til hende. Det beklager vi, siger Søren Dysted, formand for Børneudvalget.

Efter tvangsfjernelsen forsøgte kommunen at flytte Amy til en døgninstitution tæt ved Holbæk, men institutionen ville alligevel ikke påtage sig opgaven. Kommunen vurderede derfor, at det var bedst for Amy at flytte hende tilbage til plejefamilien.

I eftermiddags blev plejeforældre- og datter samlet igen i Myrup.


Nyhedsoverblik