Lektiehjælp i fængslerne

De kriminelle i fængslerne mangler undervisning. Selv om de er voksne, så staver mange af dem som små børn. Lektiehjælp til fængslerne på Sjælland skal vende den udvikling, så flere kriminelle får en uddannelse og dropper den kriminelle løbebane.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis de indsatte i fængslerne ikke skal begå flere forbrydelser, når de kommer ud, så skal de have en uddannelse.

- Hvis en indsat mangler skoleuddannelse, som mange af dem jo gør, så skal han også garanteres, at kan kan få de grundlæggende færdigheder, siger Kirsten Grønnebæk, formand for Fængselslærerforeningen.

Det er udenlandske undersøgelser, som slår fast, at hvis de indsatte ikke skal ende tilbage i den kriminelle løbebane, så skal de have en uddannelse.

30-årige Lea Fuglsang er en af dem, der gør noget ved problemet. Hun har skabt et netværk for de indsatte i de sjællandske fængsler.

Hun sætter de studerende bag fængselsmurene sammen med unge, der læser det samme fag på universitetet. De kan så hjælpe med praktiske oplysninger og diskutere lærebøgernes teorier.

Undersøgelser fra Canada viser, at jo mere uddannelse de indsatte får, mens de er bag tremmer, jo færre falder tilbage i kriminalitet.


Nyhedsoverblik