Lejere rejser fra regningen (Video)

Flere og flere boliglejere flygter fra huslejen og efterlader lejligheder, der er helt til hundene. I Slagelse har en boligforening oplevet lejligheder med ødelæggelser helt op til over en kvart million kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For vicevært Søren Hansen i Slagelse er syning af lejligheder hverdagskost. Han er vant til lidt af hvert.

- Beskidte lejligheder når folk flytter. Folk forlader bare tingene og forventer at boligselskaberne rytter op efter dem, siger Søren Hansen, Vicevært, Grønningen ved Slagelse.

Der bliver flere og flere lejere, som ikke kan betale deres huslejer og efterlader lejlighederne i elendig stand.

[video:video_mangler:100218_rejser_fra_regningen.flv]

- Der er fedtede vindueskarme og beskidte badeværelser. I sådanne tilfælde er jeg nød til at bestille rengøring, inden man sætter en håndværker på, siger Søren Hansen.

Slagelse Boligselskab udlejer knap 2000 boliger. Sidste år oplevede de, at over hver tiende af dem der flytter, er i betalingsproblemer. I øjeblikket har selskabet 1,2 millioner kroner ude at svømme i manglende betalt husleje og udgifter til stærkt misligholdte lejligheder.

- Vi har gennem de seneste år oplevet en stigende tendens til, at folk efterlader deres lejligheder i rigtig dårlig stand. Hvilket er ensbetydende med en hel del misligholdelser. Det betyder i sidste ende, at det koster en del penge at istandsætte, siger Mette B. Petersen, Regnskabschef, Slagelse Boligselskab.

Hos Boligselskabet har de oplevet, at der bare i en enkelt lejlighed var ødelagt for en kvart million kroner. Og de er ikke de eneste, der oplever det. En rundringning blandt flere boligselskaber på Sjælland viser, at problemet er voksende. Nogle steder er huslejerne allerede sat op på grund af de dårlige lejere. Blandt andet hos lejerne i Slagelse Boligselskab. Og det er lejerne godt trætte af.

- Det er naturligvis kedeligt. For vi andre kommer jo så bare til at betale det mere i husleje. Det er vi jo ikke så interesserede i. Vi er mere interesserede i, at folk holder det pænt, siger Annelise Strandet, beboer i Grønningen, Slagelse.

Men boligselskabet frygter, at problemet blot vil vokse i de kommende år.

- Man kan opfordre folk til at tage et større ejerskab i den lejlighed, de flytter ind i. Efterlader man sig noget der ikke er i orden, så er det jo noget de andre lejere betaler, siger Mette B. Petersen.


Nyhedsoverblik