- Hvis du kommer her igen, er du en død mand .
Med disse ord blev en lejer i Nykøbing Falsters nye Slotsbrygge-byggeri mødt af den 32-årige udlejer, da lejeren forsøgte at få sit depositum igen, skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Lejeren har nu anmeldt truslerne til politiet.
Lejeren ville ud af sit lejemål, fordi den 32-årige, der har købt en række ejerlejligheder på Slotsbryggen, forleden blev sigtet og varetægtsfængslet for dokumentfalsk til et beløb af 31 millioner kroner i forbindelse med købet.