Det vi har sammen

Lejemordssag tager ny drejning

Foto: TV ØST

Sagen fra Kalundborg, hvor en 45-årig mand er tiltalt for at bestille lejemord på sin eks-kone og dennes nye kæreste tog i går en ny drejning.

En 21-årig mand, som tirsdag ellers var blevet løsladt i et grundlovsforhør, overfaldt og gennembankede en ældre mand i en slikbutik, og skal nu igen for en dommer. Det skriver Ritzau.

I sagen er en 45-årig far og indehaver af en slikbutikken fængslet for at bestille to unge lejemordere til at tage livet af moren til hans børn, som han nu er skilt fra. Ifølge politiet skulle også eks-konens nye kæreste slås ihjel, og derfor forsøgte den 45-årige mand at få to lokale unge til at udføre drabene for 100.000 kroner.

Manden blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger, mens de to unge mænd på 19 og 21 år, der ifølge politiet skulle stå for drabene, blev løsladt. Den 45-årige nægter anklagerne og har kæret sin fængsling til landsretten.

I går dukkede den 21-årige så op i slikbutikken og bankede den 45-åriges far, som passede butikken. Den unge mand fremstilles senere onsdag i grundlovsforhør, sigtet for såkaldt kvalificeret vold, oplyser vagtchefen hos Midt- og

Vestsjællands Politi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App