Leg med fyrværkeri startede brand

To store drenge fra Kalundborg-egnen har efter alt at dømme røde ører i dag, efter de i går startede en markbrand med fyrværkeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Leg med lovlig fyrværkeri kan godt ende galt.

Det må to drenge en 17-årig dreng fra Jerslev Sjælland og en 16-årig dreng fra Kalundborg sande, efter de i går kom til at starte en mindre markbrand ved Bredekilde ved Kalundborg, da de legede med fyrværkeri.

Mistede kontrol over brand

Den kraftige vind og tørre græs betød, at branden kom ud af kontrol for drengene, og de måtte derfor tilkalde hjælp til at få den slukket.

Omkring 30 kvadratmeter græs gik op i røg ved branden, der blev startet, da de legede med i øvrigt lovligt fyrværkeri.

Hverken personer eller bygninger var i fare ved branden.

Reglerne for brug af fyrværkeri er dog næppe overholdt, og politiet overvejer nu, om drengene skal sigtes for overtrædelse af fyrværkeriloven.


Nyhedsoverblik