Ledigheden i Holbæk falder

Ledighedsprocenten blandt borgere i Holbæk Kommune er faldende, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste opgjorte tal fra april viser, at det samlede antal ledige inklusive ledige i aktive tilbud - var 5,5 procent. Dermed er procenten lavere end de 5,8 procent, der gjaldt for Holbæk Kommune for et år siden.

Ledigheden er fortsat højest blandt mændene i Holbæk Kommune. 6,2 procent af mændene er ledige, mens det hos kvinderne er 4,9 procent.

Inden for det seneste år er ledigheden dog faldet hos mændene - fra 6,6 procent - hvorimod den hos kvinderne er steget en smule fra 4,8 til det nuværende tal.

Inden for Danske Sundhedsorganisationer, BUPL og socialpædagogerne - alle med overvægt er kvinder - er ledighedstallet således for opadgående.

I den private sektor og inden for de typiske mandefag oplever a-kasserne ­der­imod, at flere kommer i arbejde. Det gælder inden for bygge- og anlægssektoren samt i industrien.


Nyhedsoverblik