Fyringen af Morten Weidemann sker i følge bestyrelsesformand Johnny Nielsen, for at "styrke det administrative", fortæller P4 Sjælland.
- Morten har haft meget fokus på den kreative udvikling. Nu vil vi gerne have styrket administrationen, siger Johnny Nielsen.
I følge bestyrelsesformanden er der ikke noget dramatik i fyringen.
- Ingen har smækket med dørene, siger han.
Den version bekræfter den nu fyrede direktør, Morten Weidemann.
- Jeg blev overrasket over det, og det er selvfølgelig vedmodigt, men der er mange andre store projekter man kan være en del af, siger han.
Vig Festivalen i juli var ellers godt besøgt. 12.600 gæster deltog hver dag i festen. Der var plads til 14.000.