Det vi har sammen

Lastbilchauffør sigtet for uagtsomt manddrab

Foto: TV ØST

Den lastbilchauffør, som midt i marts var skyld i en ulykke, der kostede en 38-årig mand livet, er blevet sigtet for uagtsomt manddrab.

En 63-årig lastbilchauffør er blevet sigtet for uagtsomt manddrab. Det skriver Nordvestnyt.

15. marts var han skyld i en ulykke på Holbæk Landevej nord for Ugerløse, der kostede en 38-årig mand fra Højbjerg ved Aarhus livet.
Lastbilchaufføren, der var skyld i ulykken ved Ugerløse, hvor en 38-årig mand blev dræbt, sigtes nu for uagtsomt manddrab.

- Lastbilchaufføren mistede herredømmet over bilen og endte i den modsatte vejbane, og derfor sigtes han for uagtsomt manddrab, fortæller vicepolitikommissær Brian Christensen fra lokalpolitiet i Holbæk.

Hverken fart eller alkohol

Ifølge Nordvestnyt ramte chaufføren først 2 biler, inden lastbilen væltede om på siden og til sidst ramte bilen med den 38-årige mand.

De øvrige implicerede i ulykken slap med skrammer. Hverken de eller lastbilchaufføren selv kunne svare på, hvorfor han mistede herredømmet over den store bil, og undersøgelser har klarlagt, at han ikke kørte for stærkt eller var påvirket af alkohol.

Ramme på 4 måneders fængsel

Straframmen for uagtsomt manddrab er 4 måneders fængsel, når der ikke er tale om hensynsløs kørsel eller spirituskørsel.

Når man ikke har lavet grove overtrædelser af færdselsloven er normalen en bøde og en frakendelse af kørekortet, skriver Nordvestnyt.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App