Lastbilchauffør dømt for uagtsomt manddrab

En lastbilchauffør mister kørekortet i et halvt år og skal betale dagbøder, efter at have kørt en ældre kvinde ihjel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En dødsulykke sidste år i Holbæk førte mandag til, at en 22-årig mand fra Vipperød blev dømt skyldig i uagtsomt manddrab.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Blev ramt på cykelstien

Ved venstre-svingsulykken blev en 81-årig kvindelig cyklist dræbt, da hun på cykelstien blev ramt af lastbilen.

Ulykken skete i krydset mellem Skagerakvej og Rørvangsvej i Holbæk 11. juli sidste år.

Anklageren i sagen mente, at der var tale om en grov tilsidesættelse af chaufførens vigepligt – men det mente dommeren ikke, og chaufføren slipper derfor for fængsel. Han skal i stedet betale 20 dagbøder af 200 kroner, og må mister kørekortet i 6 måneder.


Nyhedsoverblik