Langsommere tog i sommervarmen

Banedanmark varsler hastighedsnedsættelser til sommer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regionens pendlere  kan igen se frem til en sommer med forsinkede tog. Skinnenettet er nemlig stadig i sådan en tilstand, at Banedanmark forventer nedsatte hastigheder på mellem 15 og 25 varme sommerdage.

Hastighedsnedsættelser skyldes risiko for solkurver. De opstår typisk sidst på eftermiddagen, når skinnerne på grund af varme udvider sig så meget, at sveller og skærver ikke længere kan holde dem på plads og de derfor slår et slag ud til siden med risiko for ulykker.

 Ifølge Banedanmark vil nedsættelserne ikke berøre hovedstrækningen mellem København og Storebælt, men på de øvrige strækninger her i regionen kan der komme  hastigheder ned til 80 km/t afhængigt af de lokale vejrforhold

Sidste sommer var togpassagererne også hårdt ramt af forsinkelser, og det førte til en politisk aftale om genopretning af jernbanen. Det varer dog flere år, før den slår igennem, og derfor er der en ny sommer i vente med forsinkede tog. Det er først og fremmest myldretiden om eftermiddagen, der rammes.


Nyhedsoverblik