Nyheder fra din hverdag

Langhoffs valgplakater udsat for hærværk

Foto: TV ØST

Rasmus Horn Langhoff opdagede søndag , at hans valgplakater var klippet ned og smidt ved en container i Odsherrred. Nu overvejer partiet en politianmeldelse.

Valgkampen har kun stået på i ganske få dage – alligevel er de første tilfælde om hærværk en realitet.

Det erfarer folketingskandidaten Rasmus Horn Langhoff (S), som søndag morgen opdagede, at 22 af hans valgplakater var blevet revet ned på hovedgaden i Højby og smidt ved en container på en genbrugsplads.

- Jeg synes, det er irriterende, at vi skal bruge tid på den slags. Det er meget målrettet chikane og dermed et forsøg på at lukke munden på en politiker, og det bryder jeg mig ikke om, siger Rasmus Horn Langhoff til TV ØST.

Foruden at hænge valgplakaterne op igen overvejer  socialdemokraterne i Odsherred at anmelde hærværket til politiet.

- Ja det gør vi, og så kæmper vi selvfølgelig videre, for der er ikke nogen, der skal have held med at ødelægge valgkampen for os, siger han.

00:57 Luk video

Tip os Har du et godt tip?