Det vi har sammen

Lange udsigter til moske i Slagelse

Foto: TV ØST

Foreningen Nour El-Hak bag en kommende moske i Slagelse skal ikke regne med, at drømmen bliver realiseret på den foreslåede grund ved Valbyvej i Slagelse.

Politikerne i Slagelse Kommunes Plan- og Udviklingsudvalg besluttede i dag, at man skal forsøge at finde 3-4 alternative grunde til moskeen.

- Det er meget skuffende. Jeg er virkelig skuffet, siger Walid Al. Madfah, talsmand for foreningen Nour El-Hak.

Foreningen havde en drøm om at få opført en moske i Slagelse indenfor et år.

- Det er urealistisk. Der bliver nok ikke taget endelig beslutning om placeringen af moskeen inden jul, siger Flemming Erichsen, formand for Slagelse kommunes Plan- og Udviklingsudvalg.

Før placeringen er på plads kan foreningen Nour El-Hak ikke påbegynde arbejdet med at indsamle donationer fra private og tilbud fra arkitektfirmaer. I mellemtiden må talsmanden for moskeprojeketet væbne sig med tålmodighed, indtil kommunen finder den helt rigtige grund.

- Det er ren spild af tid, siger Walid Al. Madfah, talsmand for Nour El-Hak.

02:04 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App