Lang sagsbehandlingstid for autister

Foto: TV ØST

Det er ikke let at være autist. Specielt ikke når mor og far samtidigt må slås med kommunen.

Hanne Nielsens og hendes kærestes sønner fik i december diagnosen autisme. Derfor søgte de som de fleste andre om forskellige tilskud fra kommunen til at klare hverdagen. Men her fire måneder efter, er det stadig kun meget få ting, familien har fået endeligt svar på.

- Det har været en lang sej kamp. Til sidst har vi ringet dagligt, siger Hanne Nielsen Hos Slagelse Kommune vil man ikke kommentere enkeltsager, men områdeleder i Børn og Unge, Susanne Andersen siger, at man beklager dybt, hvis nogen føler deres ventetid er for lang. Men at det også er vigtigt, at alle sager bliver behandlet grundigt. Hos Landsforeningen Autisme er man bestemt ikke imponeret over den lange ventetid.

- Det er nogle meget små ting, som skal til. Og det er meget skuffende, at det tager så lang tid. Det kan få stor betydning for børnene, hvis der ikke bliver taget hånd om dem meget hurtigt, siger formand Morten Carlsson fra Landsforeningen Autisme.

Og problemet ligger langtfra kun i Slagelse.

- Vi hører at folk i hele regionen har svært ved at trænge igennem, og få de ting, som de har brug for, siger Morten Carlsson.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App