Landsretten stadfæster hjemmerøveri-dom

To 16-årige piger fra Holbæk fik onsdag i Østre Landsret stadfæstet deres domme på syv måneders betinget fængsel for et røveriforsøg hvor de udgav sig for hjemmehjælpere og truede en 86-årig svagtseende kvinde fra Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Anklagemyndigheden havde anket dommen fra Retten i Holbæk for at få pigerne anbragt på ungdomsinstitution i halvandet år, fordi der var tale om en alvorlig forbrydelse. Men den købte landsretten ikke. Det skriver Nordvestnyt.

De to piger, der dengang begge var 15 år, skaffede sig den 26. maj i år adgang til den 86-årige kvindes fjerdesals-lejlighed i Brogade i Holbæk ved at banke på og fortælle, at de kom fra hjemmeplejen.

De kom indenfor og her truede en af pigerne den ældre kvinde med en legetøjspistol, mens den anden gennemrodede skuffer og skabe i lejligheden.

Det lykkedes den 86-årige kvinde at smutte ud ad sin hoveddør og låse den, så de to piger ikke kunne komme ud. Og de måtte derfor vente i hendes lejlighed, indtil politiet kom og hentede dem.


Nyhedsoverblik