Det vi har sammen

Landsret forkorter fængsling i drabssag

Foto: TV ØST

Den yngste af de 2 mænd, der sigtes for drabet på en mand i Ruds Vedby i lørdags, har fået forkortet sin varetægtsfængsling.

En 21-årig mand er fortsat frihedsberøvet i sagen om drabet på en mand i Ruds Vedby i lørdags, men Østre Landsret har besluttet, at fængslingen kun skal vare frem til 26. september i stedet for 10. oktober, som byretsdommeren oprindeligt bestemte.

Det oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

Den 21-årige er sigtet for medvirken til drabet på en cirka 50-årig mand om eftermiddagen lørdag 14. september.

Læs også: Pistolskud i brystet dræbte lokal mand i Ruds-Vedby

Drab var ikke meningen 

Offeret blev skudt i brystet med skud fra en pistol i sit hjem. En 44-årig mand har indrømmet, at han havde en pistol med, da han opsøgte offeret i Ruds Vedby - men det var ikke meningen, at det skulle ende med drab, har han sagt.

Motivet skulle være familiemæssige stridigheder. Den 44-årige mente, at manden i Ruds Vedby havde bagtalt andre i familien.

Læs også Gammelt nag bag dræbende skud i Ruds-Vedby

Den yngre mand er som nævnt sigtet for medvirken. Straks efter drabet kørte han i en bil med den 44-årige. Men han nægter sig skyldig, og han havde krævet at blive løsladt.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App