Det er sjældent at et landshold i fodbold gæster regionen. Men det er ikke desto mindre tilfældet i denne uge.
Men spillernavnene er ikke de samme, som vi er vant til. Det er nemlig hjemlæselandsholdet, der er på træningslejr på Vallekilde Højskole, som blandt andet underviser i journalistik.
- Vi træner henimod VM i gadefodbold, som bliver afviklet i Italien i september, siger landstræner Janek Majewicz.
En del af samarbejdet går ud på, at eleverne får lov at interviewe spillerne. Så både højskolen og spillerne får noget ud af opholdet.
- Det er lidt mere intensivt, og vi får også brug for det længere henne, at vi ligesom er en enhed, og kender hinanden på godt og ondt, siger Johnny Arre, som spiller på landsholdet.
- Vi har jo haft en masse teknisk ovre på skolen, om hvordan man gør det, og så er det sjovt, at få lov at prøve det, siger Mia Pedersen, som er elev på Højskolen.
Målsætningen for spiller er, minimum at forsvare den fjerdeplads, som Danmark fik ved sidste VM-slutrunde for hjemløse i København.
Første skridt på vejen, er en træningskamp mod de lokale drenge fra Vallekilde i morgen klokken 19.30.