Køb aldrig julekort med tre linjer. Der skal være fire, så der er plads til stednavnet.
Sådan lyder opfordringen fra foreningen Landsbyerne i Danmark, der benytter sommerferien til at slå et slag for landsbyernes identitet.
Folkelige kræfter
Ifølge formand Carsten Abild vil foreningen med hjælp fra lokale borgerforeninger forsøge at få danskere i landsbyer til at kræve stednavnet i deres adresse nævnt, hvad enten det er i breve fra det offentlige, fra private firmaer som banker og forsikringsselskaber - eller i julekort.
- Det handler om, at de folkelige kræfter skal slå igennem, så det bliver naturligt, at man også skriver landsbynavne og stednavne i adresserne, siger Carsten Abild.
Han mener, at landsbyboerne har loved på deres side. I 1984 sendte daværende indenrigsminister Britta Schall Holberg (V) nemlig et brev til kommunerne, hvor hun bad dem huske stednavnene angivet i breve til borgerne.
Lokal identitetsfølelese
Carsten Abild opfordrer alle danskere, der bor i en landsby, til at kontakte både offentlige myndigheder og deres forsikringsselskab eller bank og kræve, at de skriver landsbynavnet på adressen, når de sender rudekuverterne.
Ifølge Carsten Abild har der de seneste cirka 20 år været en tendens til, at borgerne i lokalsamfund er begyndt at dyrke den lokale identitetsfølelse mere og mere, og her er adressefeltet på breve blevet et kampmiddel for at forhindre, at landsbynavnene lige så stille forsvinder fra Danmarkskortet.
Glimt i øjet
Carsten Abild medgiver, at der kan synes større udfordringer i samfundet, end om der er fire linjer og dermed plads til stednavnet på et julekort. Men det handler om identitet og et stykke danmarkshistorie, påpeger han.
- Det med julekortet er sagt med et glimt i øjet. Men det ændrer ikke ved, at stednavnet er en vigtig del af folks lokale identitet, siger Carsten Abild.
/ ritzau /