Det vi har sammen

Landsby-rønner skal rives ned (Video)

Foto: TV ØST

Faldefærdige huse skæmmer i de små landsbyer. Kommunernes Landsforening og regeringen aftalt, at der skal bruges 150 millioner på at fjerne rønnerne, og det vækker glæde på Lolland.

De er udtjente, ikke mange kroner værd og langt fra nogen fryd for øjet. Lolland Kommune har siden 2006 brugt fire millioner af kroner årligt på at opkøbe en del af de uskønne rønner for at slette dem fra landskabet.

- Det er jo ikke mange penge, hvis man tænker på, at der ligger mange ejendomme i ubrugelig stand, forklarer Hans Ole Sørensen (Venstre), som er erhvervs- og kulturudvalgsformand i Lolland kommune.

TV2 ØST har været på Lolland for at se på rønnerne og tale med beboere og politikere. Se video herunder:
[video:flv:090617_ronne.flv]

Nu får kommunen måske en hjælpende hånd. I kommunernes økonomiaftale for 2010 afsætter regeringen nemlig 150 millioner kroner til at fjerne de gamle, ubeboelige huse, der står og forfalder rundt omkring i Danmark. Særligt yderområderne er i fokus, og Lolland håber på en bid af pengene.

- Vi vil søge så, meget fra puljen som muligt, for vi har rigeligt at bruge pengene til, fortæller Hans Ole Sørensen.

Der er faktisk flere end tusind huse, kommunen gerne vil have væk. De tiltrækker boligspekulanter, der lejer ud til socialt svage  - og så er de en torn i øjet.

- Der er jo ikke rigtig nogle, der har lyst til at bo med nedbrændte og forfaldne huse, så vi håber da meget, de gør noget ved det, fortæller Viki Olsen fra Bandholm, der er nabo til en af rønnerne.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Stedden Damsgaard, er glad for pengene, men mener ikke at det er nok. Se TV2 ØSTs interview herunder:
[video:flv:090617_steffen.flv]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App