Landsby i chok efter ungdomsfest

Foto: TV ØST

En ungdomsfest udviklede sig fredag til masseslagsmål i Hellested. Onsdag er der indkaldt til borgermøde i byen.

Borgerne i landsbyen Hellested er onsdag aften indbudt til møde i deres forsamlingshus, der fredag aften var rammen om en ungdomsfest, der udviklede sig til et masseslagsmål. Det skriver DAGBLADET Køge.

Godt 200 unge deltog i festen, nogle dog uden at være inviterede.

Begivenhederne tog fart, da to drenge på 15 og 16 år stjal en parkeret bil, som de kort efter forulykkkede i.

Den 15-årige passager blev indlagt på Næstved Sygehus med blødninger i hjernen, men er senere meldt uden for livsfare. Hans tilstand betegnes fortsat som kritisk.

- Vi har fra lokalbefolkningen brug for et signal om, hvorvidt vi skal fortsætte med at lægge forsamlingshus til fester for unge. Vi har tidligere haft uheldige episoder, men den fest, der blev holdt i fredags, slår alt, hvad vi hidtil har oplevet.

Folk i Hellested er chokerede over, at deres fredelige landsby pludselig er blevet rammen om så voldsomme begivenheder, siger formanden for forsamlingshuset, Karen Secher.

Hun  betegner det som tungt at være udlejer af et forsamlingshus, hvor lejerne ikke kan styre festen.

- Vi har hidtil haft den holdning, at vi ikke vil aldersdiskriminere. Vores forsamlingshus er også de unges hus - hvor skal de ellers gå hen, når de skal feste? Men vi har brug for et mandat fra lokalsamfundet, der skal fortælle os, om vi er galt afmarcherede, siger hun til DAGBLADET Køge.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App