Det vi har sammen

Landmand vinder over elselskab

Foto: TV ØST

Det har taget fire år - og langvarige retsforhandlinger - men nu sidder landmand Ole Ring med en check på 400.000 kroner, skriver DAGBLADET Ringsted.

Pengene er betalt af el-selskabet SEAS-NVE, der i december 2006 gik ind på Ole Rings grund ved Sorø og fældede 14 høje grantræer - selv om det skriftligt var blevet aftalt, at netop de træer ikke måtte fældes.

El-selskabet tilbød i første omgang en erstatning på 10.000 kr. Det ville Ole Ring ikke acceptere, så derfor endte sagen i byretten, hvor det kom frem, at SEAS-NVE havde foretaget fejlagtige opmålinger af træerne.

Derfor hævede byretten erstatningen til 50.000 kr., men Ole Ring var stadig ikke tilfreds og ankede sagen til landsretten, hvor han vandt.

SEAS-NVE er langt fra stolt af forløbet.

- Fejl sker nu engang, men vi har taget ved lære, siger direktør Peter Iversen til DAGBLADET Ringsted.

Tip os Har du et godt tip?