Landmændene sprøjter stadig mere

Målet om at sænke forbruget af sprøjtemidler fortoner sig stadig længere i horisonten. Nye tal viser, at forbruget steg i 2007 i stedet for at falde.

Landmændenes forbrug af sprøjtegift bliver ved at stige, selv om landbruget ifølge en politisk aftale har lovet at bringe mængden ned.

I 2007 nåede den såkaldte behandlingshyppighed op på 2,4, erfarer Ritzau - hvor landbruget år tilbage har forpligtet sig til at få den ned på 1,7 i 2009. Det betragtes nu som helt urealistisk.

Målet er fastsat i Pesticidhandlingsplanen fra 2004, der hviler på frivillige aftaler. Allerede året efter, i 2005, var sprøjtehyppigheden imidlertid steget til 2,32 mod 2,18 året før. I 2006 var der et meget lille fald til 2,28. Men nu stiger forbruget altså igen.

Tidligere miljøminister Connie Hedegaard (K) truede gennem flere år landbrugserhvervet med afgifter eller kvoter, hvis ikke landmændene skruede ned for sprøjten.

Den konservative miljøordfører, Per Ørum Jørgensen, sagde i sidste uge, at han har tabt tålmodigheden med landbruget. Han er træt af, at landbruget ikke overholder de miljøaftaler, der er indgået af Folketinget, og han tvivler på, at det er muligt at lave frivillige aftaler med landmændene i fremtiden. Derfor er afgifter lige om hjørnet, varsler han.

- Det er klart, at vi kan ikke være til grin og bare se på, at den ene aftale løber ud i sandet efter den anden. Vi har et ansvar for at sikre, at de ting, vi politisk prioriterer, bliver gennemført, sagde Per Ørum Jørgensen til DR Nyheder.

Han er også utilfreds med, at landbruget er meget langt fra at udlægge de randzoner langs vandløb, der blev aftalt i Vandmiljøplan III. Inden 2009 skal der være 30.000 hektar som randzoner, hvor der ikke må gødes eller sprøjtes. Men indtil nu er der kun udlagt få hundrede hektar.

Pesticidhandlingsplanen skal evalueres dette efterår. Landbrugets organisationer har allerede meddelt, at de umuligt kan komme ned på en sprøjtehyppighed på 1,7 næste år og efterlyser en anden metode at opgøre miljøbelastningen på, hvor man i højere grad tager hensyn til, hvor giftige de forskellige stoffer er. Gennemsnitsberegningen slører billedet af, hvor meget natur og grundvand belastes, mener landbruget.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App