Sten fra markerne kan gavne miljøet ved, at man putter dem i fjordene. Sådan lyder forslaget fra landbruget i Nordsjælland, som mener, at beskyttelsen af vandmiljøet alt for ofte fokuserer på landbrugsjorden.
- Det er meget nemt at sige, at det er landbrugets opgave at få ryddet op efter fortidens synder, men vi vil gerne have et mere nuanceret syn. Vandmiljø er ikke kun landbrugets skyld, siger Herdis Dam, der er formand for Nordsjællands Landboforening.
Forslaget går ud på at anlægge stenrev i for eksempel Roskilde Fjord og Isefjord med de mange marksten, som landmændene løbende samler sammen. Det vil give liv i fjordene og opsamle en del af kvælstoffet, der bliver udledt. Hun henviser blandt andet til Sønderborg, hvor kommunen ifølge hende er i gang med et lignende samarbejde med landbruget.
- Det skal være et projekt, der er fagligt understøttet, så vi får viden om, hvor mange sten og hvor de skal ligge for at få den størst mulige effekt, siger Herdis Dam.
Den viden kan blandt andet Institut for Bioscience, det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser i Roskilde, være behjælpelig med. Og idéen ser umiddelbart ud til at kunne holde sig flydende, hvis det bliver gjort på den rigtige måde.
- Hvis de ligger langs kysten i Roskilde Fjord, så vil der kunne vokse alger og blåmuslinger, men hvis man skal nedbringe mængden af kvælstof, så skal blåmuslingerne også høstes, ellers bliver de i systemet, siger kemiker Martin Mørk Larsen.
Han henviser til flere forsøg i Limfjorden med at lave kunstige rev og få blåmuslinger til at rense vandet for kvælstof, så metoden er ikke ukendt. Til gengæld tror han, at der skal rigtigt mange stenrev og blåmuslinger til, før man kan opsamle al udledning af kvælstof til fjordene.
- Det er fint nok, at man får bundet n og p (kvælstof og fosfor, red.) i blåmuslinger, men jeg tror, at der er mængder, som ikke helt går op, siger Martin Mørk Larsen.