Landmænd skyder svin for at undgå bøder

Det er dyrt at aflevere svin på slagteriet med skulder - og benskader, derfor afliver landmændene i stigende grad selv dyrene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Man vil gerne være på den sikre side, og hvis man er lidt i tvivl om den vil gå i gennem, så foretrækker man at aflive dem selv, siger landmand Kaj Rasmussen, der aldrig selv har fået en bøde for slidskader fra slagteriets dyrelæger.

På destruktionsfabrikken Daka modtager man omkring 200.000 svin mere årligt end man gjorde for fem år siden. Altså en stor stigning i antallet af dyr der bliver til affald og ikke korteletter.

- Politikerne har bestemt, at søerne skal gå frit, og det betyder altså flere skader og flere aflivninger på den konto, siger Torben Poulsen, formanf for De danske svindeproducenter.

Men nu vil socialdemokraterne udvide kontrollen, så også de døde dyr, der sendes til destruktion, bliver tjekket for slidsår. Den form for kontrol kan sladre om besætninger hvor dyrevelfærden er for dårlig, mener partiet.


Nyhedsoverblik