Landmænd er utilfredse

Bæredygtigt Landbrugs medlemmer er utilfredse med, at landbruget ikke har reel indflydelse på miljø og landbrugspolitik i Danmark. Derfor sætter de bannere op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En træhest som afstraffelsesmiddel og en kvindelig ridefoged står klar med pisken. Det forestiller de bannere, som medlemmer af Bæredygtigt Landbrug har sat op langs vejene i Danmark. Blandt andet her mellem Ringsted og Haslev.

- Vi landmænd er glade for vores erhverv, og vi vil så gerne blive i denne branche mange år endnu. Men med de mange stramninger på miljøområdet, bliver det sværere og sværere for hver eneste dag at tro på, at vi har nogen fremtid. Det er først og fremmest landbrugets dårlige rammevilkår, vi ønsker at gøre opmærksom på med vores kampagne, siger næstformand i Bæredygtigt Landbrug Peter Kier.

 

Tab af arbejdspladser

Den nye kampagne skal skabe opmærksom på problemet. På bannerne har man valgt at sammenligne i dag med metoder brugt under enevælden, der eksisterede indtil 1848.

- Vi håber, at bannerne kommer til at fungere som en slags øjenåbner for de borgere, som ikke helt har forstået, hvor alvorlig situationen er for danske landmænd, fortæller Peter Kier.

Peter Kier mener, at regeringens linje med at implementere EU´s miljøkrav vil føre til, at dansk landbrugs konkurrenceevne vil blive svækket og det vil føre til tab af danske arbejdspladser.

- Bannerne skal få bilisterne til at trække på smilebåndet, men skal samtidig få dem til at forstå det alvorlige budskab om landbrugets uholdbare situation, siger Peter Kier.


Nyhedsoverblik