Landevejene er farlige

Foto: TV ØST

Vi drøner af sted på landevejene i regionen uden at indse risikoen for færdselsuheld på netop de strækninger.

 

Danske trafikanter overtræder i stor stil fartgrænsen på landeveje, og langt de fleste gør det endda med god samvittighed.

Otte ud af ti bilister indrømmer, at de ofte eller af og til kører for stærkt på landevejene, og to tredjedele mener, at det i er orden, hvis oversigtsforholdene er gode.

Det viser en ny og opsigtsvækkende undersøgelse fra Mandag Morgen og Trygfonden, der for første gang kortlægger danskernes egne holdninger til trafiksikkerhed, skriver Berlingske.

Den massive lovløshed på landevejene står i skærende kontrast til, at det netop er dér, at 70 pct. af alle trafikdrab sker. Ifølge de foreløbige tal omkom 155 personer sidste år på en landevej, 31 blev trafikdræbt i byzone, mens 19 mistede livet på en motorvej.

Alligevel opfatter danskerne det ikke som farligt at køre for stærkt uden for byerne. Tværtimod mener et flertal på 55 pct., at fartgrænsen på 80 km/t bør hæves.

Til gengæld viser undersøgelsen, at danskerne tror, at trafikken er farligst i byerne. Hver tredje bilist overholder da også fartgrænsen på 50 km/t i byerne, og under hver tiende trafikant overskrider den med mere end 10 km/t. Men i byerne er risikoen for at blive dræbt i trafikken ikke nær så stor.

/ritzau/

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App