Det vi har sammen

Lærere mødes med elever

Foto: TV ØST

Tirsdag mødes lockoutede lærerne på Lolland med deres elever. De savner børnene, lyder det.

De må ikke mødes i klasseværelserne på skolerne, men så må de jo finde et andet sted at være, og tirsdag blev de lockoutede læreres afsavn til børnene tilsyneladende for stort, skriver folketidende.dk.

- Vi savner børnene, og vi har en fornemmelse af, at børnene også savner os. Skolen er jo stedet, hvor de mødes og får dækket en stor del af deres sociale behov. Det er jo gået fløjten her under lockouten. Så dagen i dag er også en mulighed for, at klassekammerater kan mødes med hinanden, forklarer lærer Karina Sørensen til avisen.

Børn fra 3 år og opefter inviteret

Lærerne mødes med eleverne på de gamle boldbaner ved Maribo Hallerne, og så vil der være forskellige aktiviteter i løbet af dagen. På Holeby og Rødby Stadions er børn fra 3 år og opefter inviteret til at komme med deres pædagoger, forældre og bedsteforældre.

Det er lærere fra Borgerskolen i Maribo, Østtofte Skole, Blæsenborgskolen og Magretheskolen i Maribo samt skolerne i Rødby og Holeby, der står bag gensynsmødet tirsdag, skriver folketidende.dk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App