Lærer overfaldet i Ringsted

En 55-årig lærer på Benløse skole i Ringsted blev i sidste uge overfaldet af en ung dreng, da han forsøgte at undervise sine elever.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 - Det her, det er det mest voldsomme jeg nogensinde har oplevet. Der er aldrig nogen, der decideret har slået på mig før.

Sådan fortæller Finn Andersen om overfaldet, som fandt sted lige udenfor klasseværelserne. Mange elever så på, mens Finn Andersen fik op imod 20 slag i brystet, så han brækkede et ribben. Resten af dagen turde mange af de mindste elever ikke at gå ud og lege.

- Da jeg henter ham, får jeg af vide at min dreng ikke har turde gå ud, og vil være i nærheden af voksne. Så det er helt klart noget, der har sat ar på hans lille sjæl, siger Torben Kristensen, som er far til en elev i 1. Klasse.

I Ringsted Kommune er man godt klar over, at der render en del unge rundt og laver ballade.

- Vi satser meget på forebyggelse, og vi har blandt andet bevilget tre yderligere SSP-stillinger. Det vil sige, at det er fuldtidsansatte personer, som skal gå ind og lave et samarbejde mellem skole, politi og de unge mennesker, siger Venstres Kisser Franciska Lehnert, som er medlem af udvalget for Børn og Undervisning.


Nyhedsoverblik