Lærer frikendt for anklage om lussing

Arkivfoto Foto: TV ØST

En underviser fra Holbergskolen i Dianalund ved Sorø blev ikke fundet skyldig i at have givet en elev en lussing.

Retten i Næstved besluttede mandag eftermiddag at frikende en lærer for at have givet en elev en lussing på Holbergskolen i Dianalund ved Sorø.

Det oplyser kvindens forsvarer Ole Linnemann-Schmidt til TV ØST.

- Hun fik til gengæld 14 dages betinget fængsel for at have taget fat i ham, og det er jeg overrasket over, siger han.

Fandt sted i marts

Episoden fandt sted den 24. marts i år, hvor læreren, ifølge anklageskriftet, slog eleven med flad hånd i ansigtet, hev ham i ørerne og ruskede ham.

Kvinden og hendes forsvarer overvejer nu, hvorvidt dommen skal ankes.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App