Det vi har sammen

Lærer frifundet – nu bliver han fyret

Foto: TV ØST

En lærer fra Fladsåskolen nær Næstved står til at blive fyret, selvom han i tirsdags blev frifundet fra anklager om besiddelse af børneporno.

I tirsdags blev en lærer fra Fladsåskolen frikendt for at være i besiddelse af børneporno. Nu står han til at blive fyret.

-  Jeg tror ikke, at der er nogen vindere i den her sag, men vi skal have sagen afsluttet. Det er det vigtigste, for vi skal videre. Alle sammen, siger Formand for børneudvalget i Næstved Kommune, Søren Dysted (A).

Læreren har tidligere været ansat på en skole i Odense, hvor der blev fundet børneporno på hans computer. Af dommen fremgår det, at der var andre end læreren, der havde adgang til computeren, og at læreren opholdt sig et andet sted, da børnepornoen blev downloadet. Læreren blev derfor frikendt. Alligevel mister han sandsynligvis sit job.

Andre forhold bag fyring

Søren Dysted (A) oplyser til TV2 Øst, at baggrunden for den igangværende afskedigelsessag ikke bunder i den konkrete sag med børneporno, men det er andre forhold, der gør sig gældende. Hvilke forhold der gør sig gældende, ønsker kommunen ikke at oplyse, men det kan angiveligt hænge sammen med, at læreren ikke oplyste til kommunen, at der var en verserende sag om børneporno, da han søgte job på Fladsåskolen. Det fremgår i dag også af Sjællandske og Fyens Stiftstidende.

Kommunens beslutning bakkes op af foreningen Benedikte Ask Skotte, som er formand i foreningen Skole og Forældre.

-  Vi må have tillid til, at de mennesker, som ansætter og afskediger lærere, gør det ud fra de rigtige forudsætninger og med den hensigt, at det skal være bedst muligt for børnene, siger Benedikte Ask Skotte i dag til TV2 Øst.

Læreren er fortsat fritaget for tjeneste.

02:46 Luk video

DEBAT: En lærer ansat i Næstved Kommune står til at blive fyret, selvom han er blevet frikendt for at være i besiddelse af børneporno. Hvad synes du om kommunens beslutning?

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App