Lærer bundet fast til stol med gaffatape

Fire elever bandt deres lærer til en stol med gaffatape, der angiveligt skulle have været en spøg. Alle er nu bortvist.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Maribo Borgerskole bandt fire 10. klasses elever en lærervikar fast til stolen med gaffatape. Årsagen var en joke, der kørte helt af sporet.  Eleverne filmede hele episoden, som blev lagt på internettet. Det skriver Folketidende.dk.

Ifølge eleverne skulle læreren have været med på ideen, men læreren selv følte sig frihedsberøvet og var slet ikke med på spøgen.

Sagen er eskaleret, og alle fire elever er nu bortvist.

- Jeg kan bekræfte, at der har været en hændelse, som vi ser meget alvorligt på. Nogle elever har udsat en lærer for noget helt uacceptabelt, siger skoleleder på Maribo Byskole, Henrik Andreasen til Folketidende.dk.

 Ifølge Folketidendes oplysninger er sagen blevet politianmeldt, men skolederen vil ikke fortælle, hvem der står bag anmeldelsen.

 


Nyhedsoverblik