Længere rejsetid

I ti uger hen over efteråret kommer der forsinkelser mellem Kalundborg og Holbæk. I weekenden bliver togene erstattet af busser. Det betyder længere rejsetid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra starten af september til midt i december er Kalundborg Station omdannet til byggeplads, fordi der skal laves sporarbejde på Svebølle, Jyderup, Mørkøv og Regstrup stationer. Det skriver nordvestnyt.dk

Det betyder en del ændringer for passagerne.

På hverdage vil en station af gangen blive lukket. Det betyder 10-15 minutters længere rejsetid på flere afgange i myldretiden.

I weekenden kører der slet ikke tog mellem Holbæk og Kalundborg. I stedet for bliver der sat busser ind.

Hvis man skal fra Holbæk til Kalundborg skal man stå af i Vipperød og tage bussen, som kun holder i Jyderup undervejs. Det betyder en længere rejsetid på 10-15 minutter.

Men hvis man skal til enten Svebølle, Mørkøv og Regstrup skal man med en anden bus også bliver rejsetiden forlænget med op til 40 minutter. Man skal stadig stå af toget i Vipperød.

Og hvis man skal fra Holbæk til Kalundborg eller omvendt skal man regne med en bustur på en time og 20 minutter.  

Man kan se ændringerne på: www.dsb.dk

 


Nyhedsoverblik