Vagtlægesamtaler skal båndes (Video)

Blev lægerne advaret om, at lille Christian på 14 måneder havde slugt et batteri eller ej? Det hele kunne afgøres ret nemt, hvis samtalen mellem vagtlæger og patient var blevet optaget. Men det gør man ikke i region sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er påstand mod påstand i sagen om 14 måneder gamle Christian. Han døde i efteråret, efter at være blevet tilset af ikke mindre end elleve læger. Familien er sikker på, at de har gjort opmærksom på, at christian kunne have slugt et batteri. Men alle lægerne siger, at det ikke er blevet fortalt til dem.

I alle regioner på nær Nordjylland, Hovedstaden og Sjælland, bliver samtaler med vagtlægerne optaget på bånd. På den måde, kan man ved tvivlsspørgsmål bare trykke på en knap, og så kan man ord for ord høre, hvad der er blevet sagt.

Se hele indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:flv:090615_vagt.flv]

For to år siden ringede Peter Rørvig fra Høng til vagtlægen og fortalte, at hans søn havde stærke smerter i brystet.

- Han sagde til mig, at jeg skulle tage min søn, tage bussen op til Slagelse station, og tage en bus til ind til lægevagten, siger han.

Peter har en specialists ord for, hvad der var sket, hvis han havde fulgt vagtlægens råd.

- Min søn var død hvis jeg havde taget ham ud på den tur. Så var han død, siger han.

Siden da, har familien Rørvig fået ret i patientklagenævnet. Dengang var processen nemmere end i dag. For før i tiden blev samtalerne faktisk optaget. Det har ikke været muligt, at få en forklaring på hvorfor samtalerne ikke længere bliver optaget. Men i Region Sjælland lover de at løse problemet.

- Det kan være en båndoptager der står og kører, men det er jo ikke kun et spørgsmål om telefonopkald. Det kan lige så vel være i forbindelse med en konsultation, hvor man er til stede hos vagtlægen, at det er nødvendigt at få afklaret, hvad det egentlig var, der blev sagt under det møde hos vagtlæge. Så derfor skal vi finde en løsning, som er tilfredsstillende for alle, siger Palle Andersen (V), som er formand for Forum for Sygehusplanlægning i region Sjælland.


Nyhedsoverblik