To læger står til kritik i Christian-sag

I et udkast til sagens afgørelse kritiserer Patientklagenævnet to læger i den tragiske sag om babyen Christian Jim Andersen, der døde 14 måneder gammel, fordi han slugte et minibatteri, der satte sig fast i halsen og ætsede hul i spiserøret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sagen nærmer sig en endelig afgørelse, skriver Berlingske Tidende søndag.

Christian Jim Andersen blev forinden tilset af 11 læger hos vagtlægen og på sygehuset, men ingen opdagede batteriet. Det selv om familien siger, at de fortalte flere læger om, at Christian kunne have slugt et batteri.

Christians familie har klaget til Patientklagenævnet og har netop modtaget et forslag til en afgørelse. Heri lægges der op til kritik af to involverede læger i sagen. Først og fremmest den vagtlæge, der modtog det første opkald fra Christians familie, hvor drengens bedsteforældre fortalte, at drengen kunne have slugt et batteri.


Nyhedsoverblik