Læger sendte ugyldige regninger på 11 millioner

55.505 regninger fra de praktiserende læger er blevet afvist af Region Sjælland. Og det er alt for mange, mener regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lægerne i Region Sjælland er blandt de læger i Danmark, der laver allerflest fejl i deres regninger til regionerne.

Hele 55.505 regninger er blevet afvist af regionen, fordi de indeholdt fejl, skriver Jyllands-Posten fredag.

Fejl-regninger et problem

Jens Stenbæk (V) fra Region Sjælland – der samtidig er chefforhandler for Danske Regioner overfor lægerne – kalder de mange fejl for et problem.

- Der er alt for mange regninger, der afvises automatisk. Ud over dette maskinelle tal er der yderligere fejl og mangler i afregningerne, som vi kun fanger hvis borgerne sig til os, fordi de har undret sig, siger han til Jyllands-Posten.

200 afviste regninger per praksis

De 55.505 regninger svarer til 200 afviste regninger om året fra hver eneste lægepraksis i gennemsnit i Region Sjælland.

De praktiserende læger understreger dog, at en afvist regning ikke er ensbetydende med, at der er forsøgt numre.

- Det sker især, når vi kommer til at kombinere ydelser, man ikke må kombinere, siger Henrik Dibbern, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation, til avisen.

Avisen nævner forkert indtastede ydelsesnumre til en influenza-vaccination som eksempel på en afvisning.


Nyhedsoverblik