Det vi har sammen

Læger kan være på vej tilbage i akutbilerne

Foto: TV ØST

En pose penge kan betyde, at lægerne kan være på vej tilbage i akutbilerne i Region Sjælland, men det kræver, at regionen får søgt om midlerne.

Få nu søgt om de lægebiler, Region Sjælland! Så klar er beskeden fra Lægeforeningen.

Den opfordrer regionen til at få søgt om at få del i de 50 millioner kroner, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse netop har frigivet.

Politikere sagde stop for læger

Puljemidlerne er ifølge Lægeforeningen en oplagt mulighed for, at Region Sjælland nu kan få lægerne tilbage i bilerne, efter at regionspolitikerne i 2011 vedtog, at det skulle værte slut med læger og sygeplejerske i akutbilerne, som i stedet blev bemandede med paramedicinere.

En oplagt mulighed

Regionerne er de eneste, der kan søge om midlerne, der gives i form af tilskud til for eksempel lægebiler, akutbiler eller paramedicinerbemandede ambulancer.

- Det er oplagt, at Region Sjælland nu benytter denne enestående mulighed for at anskaffe sig lægebiler og dermed bringe det lægelige akutberedskab i regionen op på niveau med akutberedskabet i de øvrige regioner. Jeg er sikker på, at det vil blive vel modtaget af de 800.000 indbyggere i regionen, siger Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen.

Behov for lægebiler ved alle akutsygehuse

Region Sjælland gik enegang, da den i 2011 afskaffede sine lægebiler. Siden har den anskaffet en, som kører ud fra Slagelse, men det dækker langtfra behovet i regionen. Lægeforeningen vurderer, at der er behov for en lægebil ved hvert af de 21 akutsygehuse i Danmark, og dem er der fire af i Region Sjælland.

- Det er nødvendigt at sikre samme gode behandling til alle borgere - også i Region Sjælland, siger Mads Koch Hansen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App