Det vi har sammen

Læger ignorerer frit sygehusvalg

Foto: TV ØST

Læger presses til at ignorere frit sygehusvalg, skriver Ekstra Bladet

Læger i Region Sjælland bliver presset til at ignorere det frie sygehusvalg. Det afslører centralt placerede kilder over for Ekstra Bladet. I 2010 underskrev regionen en rabataftale med Region Syddanmark, der betød, at sjællænderne ville få ti procent rabat på patienter, som de sendte til operation på Odense Universitetshospital.Nye tal viser, at aftalen har betydet, at antallet af patienter, der bliver henvist fra Region Sjælland til Odense Universitetshospital, er fordoblet fra 2010 til 2012. Økonomisk har det sikret Region Syddanmark en ekstra indtægt på godt 108 millioner kroner i 2012, imens sjællænderne har opnået en besparelse på cirka 15 millioner kroner.Men den lukrative aftale er altså gået ud over de sjællandske patienters frie sygehusvalg, det fortæller kilder tæt på processen i regionen til Ekstra Bladet.- Regionen har beordret hospitalsledelserne til, at lægerne skal underspille muligheden for, at patienten kan blive henvist til Rigshospitalerne. Lægerne bliver simpelthen banket på plads, hvis ikke de henviser til Odense, fortæller en af kilderne, som ønsker at være anonym. Ekstra Bladet er i besiddelse af centrale dokumenter, der bekræfter kildernes påstand. I dag har man desuden skræddersyet henvisningsproceduren på en måde, som Ekstra Bladets kilder mener, sikrer, at patienterne vælger at blive opereret i Odense.Alle sjællandske patienter, der har behov for operation, skal nemlig tages op på videokonferencer med Odense Universitetshospital. Her kommer hospitalet med en operationsdato. Den dato afleverer den sjællandske læge til sin patient, og først når patienten står med operationsdatoen fra Odense Universitetshospital i hånden, fortæller lægen, at han eller hun i øvrigt også kan blive opereret på Rigshospitalet- Det er jo meget svært for patienten at sige, okay nu har jeg fået en operationsdato, men den vil jeg ikke tage imod, vurderer en af kilderne.Hos Region Sjælland siger koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen til Ekstra Bladet, at han ikke tror på, at regionenslæger bliver banket på plads, hvis ikke de henviser til de billige operationer i Odense. Han bekræfter dog, at henvisningsproceduren kan betyde, at patienterne først bliver orienteret om det frie sygehusvalg, når de står med operationsdatoen fra OUH i hånden

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App