Det vi har sammen

Læger advares på ny om minibatterier

Foto: TV ØST

Christian-sagen, hvor en baby døde efter at have slugt et minibatteri, får nu Ugeskrift for Læger til at advare læger om de mulige farer ved minibatterier.

Det erfarer Berlingske Tidende. Landets største lægevidenskabelige tidsskrift, Ugeskrift for Læger, advarer nu danske læger om de mulige farer ved minibatterier, der kan forårsage alvorlige skader, hvis børn får dem galt i halsen. Det sker som følge af Christian-sagen, som Berlingske Tidende har afdækket.

14-måneder gamle Christian døde sidste år efter et forløb, hvor flere vagtlæger og læger overså, at drengen havde slugt et minibatteri. Efter to uger i drengens hals ætsede batteriet hul i hans spiserør.

Minibatterier er ikke i lægebøger
To læger, der forsøgte at genoplive Christian, samt den retsmediciner, som obducerede drengen, har beskrevet sagen. De advarer om de mulige farer ved minibatterier, som for få læger er opmærksomme på, siger overlæge Ole Mikael Schiødt fra Slagelse Sygehus, der modtog en livløs Christian sidste år:

- Der er behov for at advare om det her, for minibatterier er ikke beskrevet i lærebøgerne og er ikke et gammelkendt problem. Men de udgør et potentielt problem nu, hvor folk har mange batterier i hjemmet. Vi beskriver sagen for at undgå, at noget lignende kan ske igen og for at øge opmærksomheden om batterierne, siger Ole Mikael Schiødt.

Artiklen advarer om, at minibatterier kan forvolde alvorlig skade, hvis de sluges af børn og sætter sig fast i spiserøret. Derfor skriver forfatterne, at der "skal foretages" akut røntgenundersøgelse ved mistanke om et slugt batteri. I Christian-sagen blev der ikke taget røntgen, selv om flere læger ifølge drengens familie fik at vide, at der var mistanke om et slugt batteri.

Artiklen om minibatterierne er offentliggjort på Ugeskrift for Lægers hjemmeside og bliver også trykt i bladet, der har 97.000 læsere. Den skal gøre danske læger opmærksomme på Christian-sagen, siger bladets redaktør:

- Vi tager ofte enkeltsager med alvorlige sygdomshistorier op, når de er relevante at gøre lægerne bredt opmærksom på. Det er sager, som indeholder ny viden og symptomer, som lægerne kan støde på i dagligdagen, siger professor, overlæge og chefredaktør Jacob Rosenberg. Det skriver Berlingske Tidende.

Læger på akutafdelinger er nyuddannede
Danske læger er tidligere blevet gjort opmærksom på minibatteriernes mulige skadesvirkning. Det skete i en artikel i ugeskriftet i 2002, der også anbefalede røntgenundersøgelse. Men den artikel har de fleste læger på landets skadestuer sikkert ikke læst, og derfor er der behov for at opdatere lægernes hukommelse, siger Jacob Rosenberg:

- Når artiklen har været bragt i 2002, så vil de læger, der sidder på akutafdelingerne, sandsynligvis ikke have set den, for de læger er typisk nyuddannede. Derfor tager vi jævnligt problemstillinger op igen for at sikre, at nyuddannede læger også bliver opmærksomme på dem, siger han.

Men burde man ikke sikre, at lægerne kendte til sygdomstypen, inden det får så alvorlige konsekvenser som i Christian-sagen?

- Jo, det vil absolut være det bedste. Men det, vi kan gøre, er at trykke artiklerne, som lægerne holder sig ajour med. Hvis man skal sikre en løbende vidensdeling, skal den nye viden skrives ind i opslagsværker og retningslinjer, som lægerne på f.eks. en akutafdeling kan følge, siger Jacob Rosenberg.

Sundhedsstyrelsen har for nylig bebudet, at der skal udarbejdes fælles retningslinjer for landets vagtlæger, bl.a. for at sikre en bedre vidensdeling og ens behandling af alle patienter. Det skriver Berlingske Tidende.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App