Emil Kraft er tre år, og en meget heldig dreng. Da han var halvandet gammel, druknede han, men da hans mor ringede 112, kom der inden for få minutter en læge, der fik åbnet hans luftveje. Men fra den 1. marts næste år er det slut, der skal ikke længere være læger med i akutbilerne, det har politikerne i Region Sjælland bestemt.
Omkring 500 gange om året rykker en ambulance eller en lægebil ud til et barn i vores region. De kører til alt fra drukneulykker til trafikuheld, og som i Emil Krafts tilfælde får de heldigvis ofte hjulpet barnet.
Men nu har politikerne i Region Sjælland besluttet, at det ikke skal være læger, men paramedicinere, der kører ud, når der bliver ringet 112. Og det kan blive fatalt. Det havde det i hvert fald været for Emil, hvis man spørger Poul Kristensen, der er den læge, der kom ud til Emil, dengang han var faldet i familien lille sø.
- Emil var helt grå. Han var livløs, der var ingen hjerterytme, ingen puls. Og der væltede søvand ud af ham. Han var død, siger Poul Kristensen til TV2 Øst.
Emil Krafts mor havde givet sin lille dreng førstehjælp, siden hun fandt ham i søen.
- Man løber med sin lille dreng på armen. Giver ham kunstigt åndedræt og tænker - kan det virkelig være rigtigt, at det slutter nu? Kan det være rigtigt, at alt det, jeg troede, jeg skulle opleve med mit barn, aldrig bliver en realitet? Jeg ser ham i en kiste i en kirke, jeg ser ham sidde i en rullestol, savlende og hjerneskadet, siger Zuzette Kraft til TV2 Øst.
Lægen gjorde en forskel
Poul Kristensen og hans assistent i akutlægebilen overtog førstehjælpen. Poul Kristensen, der er en erfaren anæstesilæge, forsøgte at lægge et rør ned i halsen på Emil, således at han kunne få alt det søvand, Emil havde i lungerne, op, og få iltet hans lunger og blod godt igennem. Men uden held.
- Som man ofte ser det ved drukneulykker, havde Emils stemmebånd lukket sig helt. Jeg var nødt til at give ham noget muskelafslappende, det gjorde jeg i tungeroden, og derefter kunne jeg lægge røret ned, siger Poul Kristensen.
Behandlingen lykkedes, og selvom Emil igennem flere uger lå på hospitalet, slap han uden mén. Men siger Poul Kristensen, det var formentlig ikke gået sådan, hvis ikke der havde været en læge med i akutbilen, der kom ud til Emil.
- Jeg intuberede (lagde et rør i halsen, red.) Emil og jeg gav ham medicin for overhovedet at kunne gøre det. Jeg eksperimenterede, og jeg improviserede, og det kunne jeg gøre, fordi jeg er anæstesilæge og er vant til at håndtere krisesituationer. Hvis ikke jeg havde gjort det, så tror jeg at Emil enten var død, eller kraftigt hjerneskadet i dag, siger lægen.
Slut med læger i ambulancerne
Men fremover må borgerne i Region Sjælland se langt efter lægerne. Fra 1. marts næste år bliver de nemlig trukket ud af bilerne, og er ikke længere en del af det akutte beredskab i regionen. Det er politikerne, der har besluttet, at bilerne fremover skal bemandes med paramedicinere.
- Det bliver en opgradering af hele området, siger Jens Ravn, der er formand for det præhospitale område i Region Sjælland til TV2 Øst. Der er i dag langt mellem lægebilerne. Nu sætter vi paramedicinere i 16 enheder, og så kommer de hurtigt frem til borgerne.
Mange begrænsninger
Paramedicinere er ambulanceførere, der har fået et 5 ugers kursus, og dermed har nogle ekstra beføjelser i behandlingen af tilskadekomne. Der er dog begrænsninger i forhold til lægerne. F.eks. må de ikke behandle børn under 12 år på anden vis end ved almindelig førstehjælp, og så må de give børn medicin på niveau med, hvad forældre kan instrueres i. Det kan f.eks. være astma-medicin eller adrenalin, som folk med alvorlig allergi også udstyres med.
Til gengæld må paramedicinere ikke give smertemedicin, de må ikke give livreddende medicin ved hjertestop, ikke lægge drop og give medicin direkte i blodårerne. De må heller ikke fjerne fremmedlegemer i luftvejene, og de må ikke lægge et rør i halsen på hverken børn eller voksne.
De ambulancelæger, der nu ikke længere skal køre med rundt i akutbilerne, og lægeforeningen har skrevet til regionen og til Sundhedsstyrelsen og protesteret imod planen. De mener, at fjernelsen af lægerne i bilerne vil koste liv, og at det også vil have andre konsekvenser.
- Hvis en læge er med derude, og han har den rigtige viden, så gør det en stor forskel, Det gør en forskel i forhold til at redde liv og det gør en forskel i forhold til, hvordan livet bliver for den tilskadekomne bagefter, om han bliver f.eks. bliver hjerneskadet eller ej, siger Jette Eva Nielsen, der er formand for Lægeforeningen Sjælland.
Formand: Rigtig beslutning
Men Jens Ravn mener at beslutningen er rigtig.
- Det er altså inde på hospitalet, vi har mulighederne. Der er der, vi redder folk, det er ikke ude i pløjemarken. Jo, det kan være, at I kan finde nogle enkelte eksempler, men i det store hele så er den rigtige løsning altså at få hjælpen hurtigt frem til folk, og få dem ind på hospitalet, siger han.
- Det er jo svært at overbevise nogen, der ikke lytter. Uanset hvad vi kommer med, siger Jette Eva Nielsen fra Lægeforeningen, der afviser at det her er en faglig kamp. - Det er udelukkende borgernes ve og vel, vi tænker på, siger hun til TV2 Øst.