"Lægen fra Holbæk var grov"

Foto: TV ØST

Micaell Thomsens mor døde af blodforgiftning efter en simpel lægefejl. Efterfølgende har han følt sig groft behandlet af Holbæk Sygehus.

- Det er først nu, hvor medierne kommer på, de overhovedet erkender, at de her begået fejl, siger Micaell Thomsen, dr bor i København.

- Hvis han bare havde vist noget forståelse. Men efter hun er død, siger lægen til mig "Hvis hun var så dårlig, hvorfor kom du så ikke ind med hende tidligere?" 

Sagen er, at Kristel Nielsen (57 år) får taget en blodprøve på sygehuset den 10. januar. Både den 11. januar og den 12. januar er hun til dialyse på sygehuset. Hun har det dårligt, men hverken sygeplejesker eller læger tjekker svaret på blodprøven, som allerede ligger klar samme dag den bliver taget.

Den 13. januar bliver hun indlagt, fordi hendes søn synes hun er blevet for dårlig. Den dag kan lægerne konstatere at blodprøven fra den 10. januar viser, at hendes tal allerede der var kritiske.

- Derfor er det så groft, at lægen siger til mig at jeg skulle være kommet ind med hende tidligere. Hun har for søren været omgivet af læger og sygeplejesker hele tiden. de har bare ikke tjekket prøven, siger Micaell Thomsen, der lige nu søger Civilretsstyrelsen om fri proces til at lægge sag an mod Holbæk Sygehus. De får ingen erstatning fra Patientforsikringen. 

Vicedirektør for Region Sjælland sygehus Theis Andersen beklager forløbet, der førte frem til Kristel Nelsens død.

- Prøver bliver taget mange steder i systemet og vi er blevet opmærksommme på, at vi har brug for nye regler omkring, hvem der har ansvar for svarene, siger han.

- Omvendt må man også sige, at vores medarbejdere er mennesker, og når det er mennesker kan der også ske menneskelige fejl. Vi forsøger blot at undgå at det ikke er de samme fejl, der begåes igen.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App