Lægehelikopteren i Ringsted kan blive reddet

Regeringen ser ud til at ville bevare de danske lægehelikoptere. Pengene skal dog først findes i finanslovsforhandlingerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lægehelikopteren i Ringsted har været udskældt. Men nu ser forsøgsordningen med den flyvende ambulance ud til at blive gjort permanent – og samtidig udbredt til hele landet.

Det skriver Berlingske.

Regeringen vil gøre ordningen permanent - og landsdækkende

Avisen erfarer, at regeringen har truffet sin beslutning i sagen, og at resten af sagen skal afklares i de kommende finanskovsforhandlinger.

Beslutningen betyder, at den jyske lægehelikopter i Karup i stedet flyttes til Fly ved Skive, og at der samtidig kommer endnu en lægehelikopter med base i Billund. Den sjællandske helikopter ser dog ud til at blive i Ringsted.

Ingen kommentar fra ministerium

Sundhedsministeriet ønsker i øjeblikket ikke at kommentere på sagen, men formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er begejstret over udsigten til at få gjort ordningen permanent.


Nyhedsoverblik