Det vi har sammen

Lad sælungerne ligge

Foto: TV ØST

Hvis man ser en sælunge, som ligger alene på stranden, så skal man lade den være. Sådan lyder rådet fra eksperterne.

På regionens stranden kan man af og til støde på en sælunge, der ligger helt alene. Men man bør lade sælungerne ligge, også selv om det umiddelbart ser ud som om, at den er blevet forladt af sin mor. Men synes bedrager ofte, lyder det fra Skov- og Naturstyrelsen.

- Det er nemlig langtfra sikkert, at moderen er død. Det er mere sandsynligt, at hun holder øje med ungen ude fra vandet og vender tilbage, når stranden er tom, siger Ulrik Schack fra styrelsen.

Man skal altså ikke gå hen til en levende sælunge, for så er der risiko for, at moderen ikke kommer tilbage til den. Så vent et døgn og se om ungen stadig er på stranden. Hvis den er det, så bør man kontakte den afdeling af Skov- og Naturstyrelsen.

I Vestsjælland skal man ringe på telefonnummer 59 32 80 16 og i Sydsjælland, Lolland og Falster på telefonnummer 54 43 90 13.

Tip os Har du et godt tip?