Det vi har sammen

L09: Lørdag er "kom-og-vær-med" dag

Lørdagens mange tilbud om kom-og-vær-med aktiviteter på Landsstævne 2009 trækker foreløbig over 1200 til Holbæk.

Geocaching, idrætscross, maraton, cykling, masteklatring, kajaksjov, skovfitness, ringo og beachvolley. Det er nogle af de tilbud, som indtil nu har lokket lige over 1200 idrætsaktive til at købe en endagsbillet til lørdagens udgave af Landsstævne 2009.

Over 21.000 har købt billet til at være med under hele landsstævnet i Holbæk, men det er også muligt at købe billet til en enkelt dag for at kunne prøve sig af i et hav af aktiviteter. Billetten til en dags idræts på Landsstævne 2009 koster 300 kroner.

Aktiviteterne er naturligvis også åbne for de fuldtidsbetalende deltagere, ligesom alle borgere med bopæl i Holbæk Kommune gratis kan deltage i aktiviteterne.

Det er naturligvis muligt at købe endagsbillet på selve dagen, lørdag. Billetterne kan købes via www.nvsbilletten.dk eller i billetvognen ved tribunen bag Landsstævnestadion.

Tip os Har du et godt tip?