Kvinder udsat for sexmareridt i bil

Politiet har hidtil været fåmælt med, hvad der egentlig skete med to piger, da de hver for sig blev kørt rundt på Midtsjælland i en fremmed mands bil 10. februar i år. En 42-årig mand er nu formelt tiltalt i sagen, hvortil anklageskriftet beskriver en usædvanligt sexhungrende person, skriver DAGBLADET Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sagen begyndte, da en 17-årig pige ud for Næstved Station blev tilbudt et lift i en bil under påskud af at skulle vise bilens mandlige chauffør vej til Borup og derefter blive sat af i Ringsted. Anklageskriftet beskriver, at pigen i løbet af bortførelsen på cirka to og en halv time blev tvunget til at tage amfetamin. Herefter truede manden hende til at onanere hans erigerede penis - tre gange. Desuden blev hun befamlet på lårene og tvunget til at høre på mandens udtalelser af »seksuel karakter«.

Samme aften begyndte han forfra, nu med en 20-årig kvinde fra Ringsted-egnen. Hun sagde ja til et lift hjemad, da hun stod ved Ringsted Station. Også den 20-årige blev tilbageholdt i mandens bil i cirka 2,5 timer. Undervejs blev hun tvunget til at onanere mandens erigerede lem - også tre gange. Han forsøgte desuden at få hende til at sutte på sin penis. Hun blev befamlet flere steder på kroppen og blev som den 17-årige tvunget til at høre på chaufførens sex-snak.

Den 42-årige tiltalte skal for retten over to dage i september.

 


Nyhedsoverblik