Kvinder til kamp for udkanten

Siden 2009 er foreningen QLF, Quality Lolland-Falster, vokset hastigt. Kvinder fra området dyrker de gode historier.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De er trætte af og sidde til middagsselskaber i andre områder og forsvare området, hvor de kommer fra.

- Hvis vi ikke ranker ryggen, og vi er flove over, hvor vi bor, og hvor vi kommer fra, så smitter det, siger Kirsten Sydendal, medstifter af QLF.

Siden starten i 2009, hvor fire kvinder stod sammen og dannede QLF, er der sket en del. I dag er de knap 400 medlemmer. Til den månedlige fredagsbar forskellige steder på Lolland og Falster dukker op mod 80 kvinder op til en kølig drink og en snak.

- Så er der nogen, der efterspørger et eller andet, og så kommer man hjem og kommer i tanke om noget, der kan hjælpe dem. Så kontakter man dem, fortæller Ditte Ferdinand fra Bøtø begejstret om netværket.

Kvinderne insisterer på, at der er masser af gode historier at fortælle om Lolland og Falster.

- Man kan have et dejligt hus, som ikke koster en formue. Der er smuk natur og lige så gode kulturmuligheder som alle mulige andre steder, siger bestyrelsesmedlem Dea Cordt Kragh, QLF.

De gode historier har QLF samlet i hæftet "Det gode liv", som netop er udkommet. Du kan finde det her.


Nyhedsoverblik