Kvindelig togfører fik lussing

En 49-årig mand fra Esbjerg stak en kvindelig togfører en lussing i toget ved Næstved Banegård.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag eftermiddag kl. 16.15 fik politiet en anmeldelse fra en kvindelig togfører, der fortalte, at en mandlig passager havde givet hende en lussing.

Toget var på vej ind på Næstved station, og et par betjente kørte derhen for at tage imod den uhøflige passager. Da toget standsede, blev passageren hurtigt identificeret.

Det var en 49-årig mand fra Esbjerg. Betjentene anholdte ham og ville lægge ham i håndjern, men den 49-årige fik imidlertid vristet sig løs og gav den ene betjent et knytnæveslag i ansigtet.

Herefter måtte betjentene benytte sig af peberspray for at passivisere ham. Han blev sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.


Nyhedsoverblik