Kvinde voldtaget i Præstø

En mand i 30'erne er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for at have voldtaget en kvinde i Præstø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag blev en mand i 30'erne fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster og varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for voldtægt af en kvinde i 40'erne på hendes bopæl i Præstø mandag eftermiddag.

Sagen kører for lukkede døre, så politiet kan ikke oplyse, hvordan manden stiller sig til sigtelserne, men han har ikke kæret kendelsen.

Offret har været til undersøgelser på Center for Voldtægtsofre, men hvad undersøgelserne har vist, vil politiet ikke ud med.

- Der er stadig en del efterforskning og undersøgelser, som skal færdiggøres. Derfor kan vi ikke komme med flere detaljer på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands & Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik