Det vi har sammen

Kvinde voldtaget i Næstved

En mentalt handicappet kvinde på 22 år fra Næstved blev tirsdag eftermiddag voldtaget ved Munkebakken. Politiet vil gerne i kontakt med vidner fra området.

Politiet i Næstved efterforsker en voldtægt, som blev begået tirsdag eftermiddag. En 22-årig mentalt handicappet kvinde blev mellem 17.00 og 17.30 trukket ind i et buskads på Munkebakken i Næstved nede ved krydset mellem Teatergade og Farimagsvej af en mand.

Kvinden blev ifølge politiet bragt til Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet, hvor undersøgelser viste, at hun havde været udsat for voldtægt. 

Pigen har endnu ikke kunnet beskrive gerningsmanden, og politiet vil derfor meget gerne i kontakt med folk, der kan have set en mulig gerningsmand eller kvinden.

Kvinden havde været på Tower Pub i Jernbanegade, som hun forlod omkring klokken 17.00.

Hun beskrives som værende: 165 cm. høj, nøddebrunt langt hår sat op i hestehale. Hun bar lyse/beige bukser, en støvgrøn dynejakke og korte støvler. Hun har en haltende gang.

Politiet vil også gerne i kontakt med en kunde på Tower Pub, som sad der samtidig med kvinden. Han er ikke mistænkt for voldtægten, men kan have nyttig information til politiet.

Han er 28-32 år, 175-180 cm. høj, almindelig af bygning, udenlandsk udseende, sort kort hår og havde et lille overskæg samt et tyndt skæg fra bakkenbart til bakkenbart.

Kvinden bor for sig selv i en beskyttet bolig i Næstved.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App